Stine Høj Østergaard

Jeg hedder Stine, og jeg har haft mit eget freelance kommunikationsfirma i 8 år. Jeg copywriter for forskellige virksomheder, arbejder som kommunikationsrådgiver samt designer og implementerer hjemmesider inklusive tekst og layout. Derudover underviser jeg en gang imellem og oversætter til og fra engelsk.

Min måde at arbejde på

Min kundeportefølje er meget forskelligartet, og mine kunder kommer fra mange forskellige brancher. Jeg er meget god til hurtigt at omstille mig til nye forretningsområder, nye emner og nye målgrupper. Jeg nyder, at min hverdag aldrig er den samme, og jeg elsker at lære om nye brancher, så jeg kan skrive tekster eller lave hjemmesider, der passer til både afsender og modtager. Derudover brænder jeg for at hjælpe virksomheder med at finde ind til deres værdier, DNA og tone of voice og kommunikere på den bedst mulige måde.

En af mine styrker er at få komplicerede emner til at virke enkle og overskuelige for målgruppen. En anden er at tilegne mig ny viden og forståelse for nye kunder og nye målgrupper meget hurtigt, så jeg kan understøtte deres kommunikation. Den ene side af mig er struktureret, hårdtarbejdende og serviceminded. Den anden er kreativ, nysgerrig og selvstændig.

Min baggrund

Min uddannelsesmæssige baggrund er en kandidatgrad fra Aarhus Universitet i kommunikation og engelsk. Derefter arbejdede jeg i over 10 år hos Bestseller i corporate communications-afdelingen, her havde jeg blandt andet rollen som chefredaktør og intern journalist for diverse interne nyhedskanaler og publikationer. Derudover arbejdede jeg med tekstforfatning, hjemmesider og kommunikationsrådgivning for øverste ledelse og diverse afdelinger og brands.

Jeg bor i Aarhus, er mor til to store børn og har en tyk kat. Jeg nyder at gå ture i naturen for eksempel langs stranden i Skæring, hvor jeg bor, jeg dyrker yoga, jeg læser meget og besøger også af og til fitnesscentret. Jeg har en bred omgangskreds og elsker at gå ud og spise eller på museum. Jeg rejser så meget som muligt og er meget nysgerrig på andre kulturer og måder at leve på.

  • Hidden
  • Hidden
  • DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ
  • :
  • Hej Stine Høj Østergaard,
    Jeg vil høre om du har tid til et kaffemøde hos STED kl. 00:00 d.

    BESKED

    Venlig hilsen
    NAVN
    Email: MAIL@MAIL.DK

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Motto

Scroll to Top
Cafe Break Coffee Drinking Meeting Resting Concept
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyheder omkring nye stillinger og events

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.