Profil: Cand.soc. i Uddannelsesvidenskab, Master i Professionsudvikling og Uddannelse, Fysioterapeut.
Erfaring: Fysioterapi, undervisning, censor, forskningsstøtte, faglig vejledning og kvalitetssikring, HR, psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
Med min brede uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund er jeg vant til at tilegne mig ny viden og indgå konstruktivt i samarbejdsrelationer samt løse komplekse problemstillinger. Det gør mig robust, istand til at sætte retningen og gå forrest.
For mig er ingen opgave for lille eller for kompleks. Uanset løser jeg opgaven med en systematisk, struktureret og analytisk tilgang. Jeg inddrager andres perspektiver, viden og erfaring i mit eget arbejde. Det løfter kvaliteten, øger nuancerne og fører til nye løsninger.
Jeg går på arbejde med et smil og stort engagement. I vil opleve, at jeg udfordrer jer positivt med spørgsmål, som kan føre til organisatorisk udvikling og forandring. Jeg brænder for faglig kvalitet og læring, som fører til forbedring af opgaveløsningen.
Jeg balancerer seriøsitet og humor i relationer og opgaveløsningen. At have det sjovt på jobbet bidrager til, at opgaverne bliver løst til tiden, med stor faglighed og løftes helt i mål. Jeg deltager i det sociale liv på jobbet, fordi jeg ved, det bidrager til det gode arbejdsmiljø.