Alsidig og effektiv HR-konsulent med drive og kæmpe servicegen, som sørger for at skabe værdi og levere høj kvalitet, så der skabes de bedste betingelser for organisationens og medarbejdernes trivsel.
Jeg motiveres af en hverdag blandet af drift, administration og udviklingsprojekter.
Generelt for samtlige mine ansættelser har jeg sikret en høj grad af eksekvering og fokus, samt at der i hverdagen er en høj grad af struktur, og at materiale er velforberedt og giver et fundament og effektivitet både på det strategiske såvel som praktiske plan. Jeg trives med ansvar og har interesse og blik for at omsætte virksomhedens behov til konkrete løsninger og indsatser.