Efter nogle gode og yderst lærerige år i hotelbranchen, hvor jeg har arbejdet mig frem fra Receptionist til General Manager, er tiden kommet til nye og spændende udfordringer.
Igennem mit arbejde i hotelbranchen har oparbejdet erfaring med alt fra ledelse, rapportering og operationel drift til vigtigheden af et godt førstehåndsindtryk. Herigennem har jeg varetaget kontakt til leverandører samt skabt nye samarbejdspartnere i henhold til den bedst mulige drift og service for gæsterne. Her har gensidig respekt og gode relationer altid været af højeste prioritet for mig. God kommunikation og klare linjer giver det bedste samarbejde og dermed slutteligt det bedste resultat. Min tilgang til mit arbejde er professionel og stærkt detaljeorienteret. Jeg stræber efter at være en god kollega og forstår vigtigheden af at arbejde sammen som et team – man kommer længst i fællesskab.